Træningscenter

Introduktion

HJ Hundesalon udbyder nu indendørs træningscenter, som består af en 40x10m hal, hvor alle typer træning er muligt at udføre.

Træningscenteret er opført med henblik på at skabe de bedste rammer for din og din hunds træning. Der er plads til alle og dermed også plads
til træning på alle niveauer.

Underlaget består af et 10mm shock pad underlag der er stødabsorberende, hvor der ovenpå er der lagt Juta kunstgræs.

Gulvet er specielt designet til hundetræning, idet hundene står godt fast ved skarpe vendinger i høj fart.

I træningscenteret er der flere redskaber til rådighed, herunder;

=
A-bræt (med gummibelægning)

=
Tunneller (3m og 6m)

=
10 spring

=
Vippe (med gummibelægning og justerbar højde)

=
Balance (med gummibelægning og justerbar højde)

=
Slalom (og støttesider/buer)

=
Hjul (spring) (sikkerhedsdelbart og trinløs højdejustering)

=
Kegler

=
LP-felt

=
LP åbent spring

=
LP lukket spring

Derudover er der mange redskaber til træning af blandt andet kropskontrol, herunder vippebræt, trampolin, fitpawspuder, peunuts.

Du er velkommen til at kontakte mig, såfremt du har spørgsmål til mine redskaber eller forslag til indkøb af nye redskaber. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe egne redskaber.

Spejle til træningscenteret er bestilt og vil snarest blive sat op.

Regler

Træning foregår på eget ansvar, fra man kommer og til man er færdig med sin træning.

Træning foregår i indendørssko og ens udendørssko stilles ved det blå tæppe ved indgangen til træningshallen.

Har hundene våde eller mudrede poter forefindes der håndklæder ved indgangen til at tørre hunden.

Alle redskaber i træningscenteret må benyttes, husk dog at sæt alle redskaber på plads når din træning er slut.

Redskabernes skal løftes eller køres ud, og må altså ikke slæbes henover underlaget.

Alle redskaber og træningscenteret generelt skal behandles med respekt. Det betyder, at såfremt du under din træning får ødelagt noget i
træningscenteret, skal disse effekter erstattes. Giv besked med det samme på tlf. nr.: 20565090.

Skal hunden have vand under træning foregår dette kun i den ene ende af træningscenteret, hvor er er beton gulv.

Skulle du være uheldig at din hund tisser på underlagt, skal der tørres op med papir med det samme og derefter gøres der rent med rensespray,
der står ved indgangen.

Hundene må ikke være løse, mens der stiller redskaber op eller mens redskaberne pakkes sammen.

Løbske tæver er ikke velkommen i hallen (heller ikke med løbetidsbukser).

HALLEN ER VIDEOOVERVÅGET. 

Regler for antal hunde/personer i hallen samt træningstider

Du kan som person booke træningscenteret i vores onlinebookingsystem. Du vælger enten bane 1 eller bane 2.

Hver opmærksom på, at træningscenteret må benyttes af 2 personer adgangen. Du kan derfor ikke være sikker på, at træne alene.

Det er tilladt at træne mere end 2 personer ad gangen, dog skal alle parter være enige herom. Alle betaler stadig for egen træning, du opnår
altså ikke en besparelse ved at være flere i hallen.

Det er tilladt at træne så mange hunde med som man har lyst til, i den time eller de timer man har booket. Dog er det kun tilladt at have to
hunde inde i træningscenteret ad gangen. De resterende hunde skal være i bilen.

Når du har to hunde inde i træningscenteret, må kun én være løs.
Den anden skal være i bur.

Det er tilladt at få en træner med i hallen uden at dette koster ekstra. Træneren må dog ikke være til gene for den anden person der træner i
hallen.  

Har man booket tid fra f.eks. kl. 17.00-18.00, skal man respektere dette tidsrum.
Det er derfor først tilladt at gå ind i træningscenteret kl. 17.00, så man ikke forstyrrer den person der træner indtil kl. 17.00.
Kommer man før tid, er det tilladt at kikke på den/de personer der træner, hvis de giver lov eller må man vente udenfor.
Du skal være færdig med at træne og rydde op samt have forladt hallen til din tid er ovre. I ovennævnte eksempel skal man således have forladt hallen til kl. 18.00.

Overtrædelse af regler

Bliver ovennævnte regler ikke overholdt, vil man modtage en advarsel.

Fortsætter man sin uacceptable adfærd efter modtagelse af advarsel, vil man blive bortvist fra træningscenteret.

Bliver man bortvist, er man således ikke velkommen i træningscenteret længere og medlemsskab mv. bliver ikke refunderet.

Fordele for medlemmer

Der er flere fordele ved at have medlemskab til træningscenteret.

Medlemmer får mulighed for at tilmelde sig til opvarmnings- og udstrækningskurser gratis.

Medlemmer må have en kasse med låg stående til deres træningsting (husk navn på).

Medlemmer får mulighed for at have indendørssko stående.

Priser

 1 times træning Ikke medlem kr.    120,00
1 times træning medlem kr.     20,00
1 års medlemskab kr. 1.000,00

Der kan betales med kontanter og swipp. Dankort kan anvendes i hundesalonens åbningstider.

Ønsker du at booke træningscenteret til et kursus, foredrag eller lignende, så kontakt mig herfor. 

Lukket for kommentarer.